
Max Greenhalgh, 20 år og fra San Diego, står bag soloprojektet Inspired and the Sleep , som dog er en trio til liveshows. I denne solbeskinnede strandby arbejder han som livredder om dagen og lider af søvnløshed om natten. Søvnløsheden kommer af noget helt bestemt, er hans teori. Inden han går i seng, bliver han inspireret til at være en bedre version af sig selv næste dag. Næste dag vågner han op og har mistet denne motivation og fortsætter, som han plejer. Dette mønster gentager sig nat efter nat. Han mener, søvnløsheden skyldes et ubevidst forsøg på at [...]