
Far Away From Fiji er blevet fulgt tæt her på MMB siden første indlæg om duoen, der kan dateres tilbage til 22. december 2010 ! Bandet har med andre ord været længe undervejs, men nu er der meget, som tyder på, at de er ved at være flyvefærdige. For det første er de dags dato både klar med en ny EP, You’ve Come A Long Way , og koncertaktuelle på Vegas Ideal bar . For det andet er de offentliggjort til at spille på årets SPOT festival i Aarhus den 3. maj. Så forhåbentligt og forventeligt [...]

So-so Echo er et helt nyt dansk projekt, bestående af medlemmer fra to musikalske projekter som Musik Mig Blidt tidligere har haft i fokus, nemlig Alcoholic Faith Mission (Thorben Seierø Jensen og Sune Sølund) og Lydmor (Jenny Rosander). Bandet laver drømmende, melankolsk elektro pop i stil med det efter hånden meget kendte nummer A Real Hero af College/Eletric Youth, der blev meget kendt efter have været med på soundtracket til Nicolas Winding Refns film Drive. 80’er inspirationen er nem at høre med den karakteristiske Roland Juno synthesizer som dominerende instrument. Der er også lidt Beach House [...]

Gæsteindlæg : Stinus Kirkeskov Holy Other har været aktuel i lidt under et halvt år med sin debut LP Held, der samler op på sidste års fremragende EP With U , og er i den forstand ikke højaktuel — og så dog. Fornylig offentliggjorde Roskilde Festival nemlig Holy Other som en del af programmet til sommer, og jeg tænkte, at det derfor var på sin plads med et nyt indlæg om denne mystiske lydmagiker. Første gang jeg stiftede bekendtskab med denne lydtroldmand, eller rettere sagt Ole Lukøje drømmefanger, var til en Beach House [...]

Gæsteindlæg: Stinus Kirkeskov Trioen Daughter har for mig betydet rigtig meget. Ikke kun musikalsk, hvor jeg synes de er noget af det ypperste indiefolk/folkrock der findes, men også personligt har de præget mig. Derfor er det med meget stor glæde, at jeg opdagede at de lige nu har udgivet singlen Smother med B-siden Run. Mit første møde med dem var på Roskilde Festivalen 2012 på intimscenen Gloria. En scene, der klædte dem forfærdeligt godt med sit lave loft, nærhed til bandet og flotte performancekunstinstallation med lys og projektor. Stedet var tilpas lille [...]

Kúra , som jeg havde i fokus på bloggen i april , var en af de udvalgte “Roskilde Rising” artister på dette års Roskilde Festival. Nogle få timer inden Kúra gik på Apollo scenen foran deres størte publim nogensinde, havde Musik Mig Blidt fornøjelsen af, at få sig en snak med det spændte band om Kúras historie, den relativt nye plade Halfway To The Moon, og hvordan det foregår, når bandet skaber deres musik. Og om at spille på Roskilde Festival selvfølgelig. Kúra består af Fanney Ósk Þórisdóttir (lead vocals), Brynjar Bjarnfoss [...]
Temple er et nyt dansk band, der netop har sluppet deres først single Renegade løs. Og den fortjener lidt opmærksomhed. Som den loyale læser vil vide, har jeg en svaghed for melankolske sange, og dette her er et pragteksemplar af slagsen. Minimalisktisk i sit udtryk med dundrende stortromme, tamburinslag, afdæmpede og klagende ambiente guitarstrøg og forsanger Nils Blochs smukke sorgfulde stemme. Renegade lover godt for den kommende EP, som er indspillet DR’s Bigbands forhenværende studie i Radiohuset. Den er indspillet, produceret og mixet af Michael Fischerson, der for nyligt har indspillet The New Springs [...]

Dansk-islandske Kúra er snart ude med deres debut LP Halfway to the Moon , nærmere bestemt 30. april. Kúra består af den unge islandske sangerinde Fanney Ósk Þórisdóttir og de to danske producere Brynjar Bjarnfoss & Rasmus Liebst. Sammen laver de sprød dubbet electronica med rockede elementer og sarte, uskyldsrene vokaler. Det er primært Fanney Ósk Þórisdóttir der synger, men de to herres røster bidrager også på nogle numre. Første gang jeg stiftede bekendtskab med bandet er års tid siden i forbindelse med udgivelsen af deres EP Multicolor , hvor jeg især var meget begejstret for nummeret Gógó med dens fængende [...]